
Vær med til at gøre en verden til forskel for mennesker, der lider under klimaforandringerne og den værste fødevarekrise nogensinde. Gå for retten til mad søndag den 12. marts kl. 12. Mød op i Tune Menighedscenter og få udleveret en rute og en indsamlingsbøsse.
Som indsamler går du en rute, der tager 2 timer, og du samler ind til de mest nødlidende mennesker i verden.
Derfor skal du samle ind
På bare tre år er antallet af personer i verden, der har akut brug for mad og drikke, tredoblet. Et af de steder, hvor katastrofen for alvor har ramt, er den østligste del af Afrika, også kaldt Afrikas Horn.
Her går et menneskeliv tabt hvert 48. sekund, og mange børn dør, før de når skolealderen.
Du kan hjælpe.
Vil du vide mere eller tilmelde dig på forhånd, kan du kontakte kirkekontoret på 46139800 mandag, tirsdag og torsdag mellem 10 - 13.