Præstestilling

 

Overenskomst præstestilling

Fuldtids præstestilling i Tune, Greve-Solrød Provsti
Én kirke, ét menighedsråd, 35 minutter fra København

Tune Sogn søger ny overenskomstansat præst. Sognet har en præstebevilling på to præstestillinger, hvoraf 25% er lokalfinansieret, og vi søger en ny overenskomstansat præst til at supplere vore kirkebogsførende præst.

Hvem er vi /hvad tilbyder vi?

·        Tjenestemandsansat præstekollega, ny organist under ansættelse, kordegn, kirke- og kulturmedarbejder samt to gravere/kirketjenere

·        Menighedsråd med ni læge medlemmer og tre deltagende suppleanter

·        Et velfungerende dagligt arbejdsfællesskab

·        Kollegial sparring og opgavefællesskab med fuldtidsansat præstekollega omkring bl.a. konfirmationsforberedelse, salmevalg, nye faste traditioner og gudstjenestelivet, så både lørdagsdåb, højmesser og særlige gudstjenester opleves som nutidige og vedkommende

·        Udvalg for børne- og ungearbejde, aktivitetsudvalg, menighedspleje og intentioner om mange flere frivillige

·        Afvekslende musik og kulturliv med ungdoms- og voksenkor

·        Vision om samarbejde med lokale aktører og større synlighed lokalt

·        En middelalder kirke med 100 siddepladser, som i sommeren 2022 er blevet gennemrenoveret + egen kirkegård

·        Et moderne menighedscenter i forbindelse med byens center og bibliotek med stor mødesal, klub- og undervisningslokaler samt kontorer til alle

·        Et provsti i vækst med netværksgrupper og tiltagende samarbejde mellem sognene

 

Hvem er du?

·        Ansvarsfuld og velfunderet teolog, der kan gå i dialog med alle i en moderne folkekirkemenighed;

·        Ansvarlig med vilje til konstruktivt samarbejde med præster, medarbejderne og menighedsråd

·        Nærværende og engageret i formidlingen af evangeliet

·        Gerne erfaring fra nuværende embede og/eller vikariater

 

Tune og sognet

Sognet har 5.910 indbyggere, heraf er 4.785 folkekirkemedlemmer. Vi har ca. 40 dåb, 60 konfirmander, 10 vielser og 40 begravelser om året.

Tune ligger i en overkommelig afstand til København, tæt på Køge bugt og Roskilde. Tune har i sin kerne landsbypræg, men er en pendler by i vækst med stadig større tilflytning af unge familier. Her er børneinstitutioner og skole, men intet plejehjem. Det lokale engagement er stort med mange foreninger og vi er særligt stolte af vores idrætsforening, som i 2021 blev kåret til årets idrætsforening af DIF.

Tune har som lidt af et særsyn for et område af den størrelse egen lokalavis, der udkommer hver måned. Det trykte kirkeblad er integreret i lokalavisen som de fire midterste sider lige til at tage ud. Det giver en dynamisk kommunikation.

 

Kontaktpersoner vedrørende stillingen:

Menighedsrådsformand Martin Østberg, oestberg@tunenet.dk, 22754756

Fratrædende sognepræst Ida Kruse Schaumburg-Müller, idasc@km.dk, 51850532

Sognepræst Kristine Elisabeth Nymann, kren@km.dk, 23966012

Læs mere om kirken og vores aktiviteter på www.tunekirke.dk. Du kan også følge os på Facebook.

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

 

 

 

                          

 

Organiststilling

En stilling som organist og korleder ved Tune Kirke, Tune Sogn er ledig pr. 1. april 2025. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

 

Organisten skal varetage følgende opgaver:

•        Spille til tjenester i Tune Kirke, i Tune Menighedscenter samt lejlighedsvist ved udendørs tjenester.

•        Korledelse af kirkens unge- og voksenkor samt lønadministration for ungdomskor. Ungdomskoret medvirker hyppigt ved sognets gudstjenester, mens voksenkoret deltager ved særlige gudstjenester. Derudover er der årligt minimum to koncerter med både unge- og voksenkoret.

•        Gennemføre vores fællessangsarrangement, Syng Sammen, 4-6 gange pr år.

•        Deltagelse sammen med øvrigt personale til arrangementer, f.eks. konfirmandsammenhæng, spaghettigudstjenester, juletræstænding, halloween mm.

•        Ansvar for vedligeholdelse af sognets instrumenter og håndtering af sognets noder.

•        Deltage i kalender-, planlægnings- og andre arbejdsrelaterede møder, herunder være med til aktivitetsudvalgsmøder, når indholdet drejer sig om musik.

•        Ansvar for gennemførelse af koncerter, herunder tovholder- og værtsrolle.

•        Have sin daglige gang i Tune Menighedscenter.

 

Som Tune Kirkes organist, har man stor indflydelse på at tilrettelægge sin hverdag, og man er med til at præge kirkens liv, da både menighedsrådet og ens kollegaer er åbne for nye ideer.

 

Tune Sogn har 5.600 indbyggere. 10 ansatte i sognet inkl. to præster. Sognet er kendetegnet ved en mindre fast søndagsmenighed og stor opbakning til særlige arrangementer og sogneaktiviteter. Sognet har i øvrigt et stærkt foreningsliv understøttet af mange frivillige ildsjæle.

Tjenestestedet vil primært være i Tune Kirke, Nørregade 2, 4030 Tune, og Menighedscenteret Tune Center 17, 4030 Tune. Der er kontorfaciliteter med el-klaver og relevant IT-udstyr.

 

Orglet i kirken er et P.G. Andersen & Bruhn orgel fra 2004 med 20 stemmer og 2 manualer.
Sognet råder i øvrigt over et Yamaha flygel, et almindeligt klaver samt to el-klaverer.

 

Vi søger en organist, der er:

•        Musikalsk og fagligt dygtig.

•        Fagligt fleksibel med lyst til at udforske både klassisk, rytmisk og andre musikarter.

•        Åben overfor at være på en arbejdsplads, hvor nogle opgaver kan skifte fra måned til måned.

•        God til at akkompagnere og dirigere korene.

•        Villig til at indgå i kirkens øvrige liv i samarbejde med kirkens andre medarbejdere.

•        Indstillet på at bruge vores digitale kalenderløsning, ChurchDesk.

•        Åben, imødekommende og god til at kommunikere.

•        Interesseret i at videreudvikle sig.

 

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Havdrup, Jersie og Kr. Skensved Sogne i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder, hvilket svarer til ca. 1 gang om måneden i gennemsnit.

Ansættelse sker ved Tune Sogns Menighedsråd beliggende Tune Center 17, 4030 Tune.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

 

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang.

 

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 313.868,00 kr. – 458.730,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 321.916,00 kr. (nutidskroner). Der er ikke rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 24.193,00 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 1.044,00 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

 

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 350.294,00 kr. – 426.740,00 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.070,00 kr. – 70.000,00 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

 

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 338.012,00 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 355.136,00 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet Rådighedstillægget udgør årligt 26.281,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke / 34.263,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker / 40.772,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 4 eller flere kirker.

 

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig leder Charlotte Levin på telefonnummer: 24484029 eller mail 7199fortrolig@sogn.dk 

Eller præst Kristine Nymann på telefonnummer: 23966012 eller mail: kren@km.dk

 

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Tune Menighedsråd att. Charlotte Levin, Tune Center 17, 4030 Tune eller på mail til 7199fortrolig@sogn.dk.

 

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 26. maj kl. 12. Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted i uge 24 og 25.

 

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer, børneattest samt at der er prøvetid i stillingen.