Fredag den 28. august kl. 19.30 i Tune Menighedscenter

Få en anderledes musikoplevelse, når det 10 mand store ensemble Danske Horn giver
koncert.
Ensemblet består af professionelle musikere, der spiller på originale gamle danske messinginstrumenter,
inklusive lurblæsning. Danske Horn vil gerne genskabe det danske klangideal, der har været kendetegnende gennem generationer og er anderledes end moderne instrumenters klang.
En del af den musik der spilles, er fra gamle nodebøger, der blev brugt, da garnisonsbyer
havde regimentsorkestre og mindre byer havde lokale hornorkestre. Anden musik er specielt
arrangeret til ensemblet. Repertoiret i de gamle bøger spænder vidt fra sange, opera- og
underholdningsmusik til danse- og militærmusik.
Ole Andersen introducerer de enkelte stykker musik og præsenterer instrumenterne, og
musikken suppleres af billeder på lærred.


På grund af restriktioner i forbindelse med coronavirus er der plads til et begrænset antal
tilhørere.


Tilmeld dig til kirkekontoret 4613 9800. Det er efter først til mølle-princippet.

Arrangementet er gratis

 

 

 

 

"Hvor ord svigter, taler musikken"
H.C. Andersen